Syng med

Har du lyst til at synge med i Vestfynskoret så læs mere her.

Kontakt formand eller korleder

Vi er ca 40 medlemmer i Vestfynskoret fordelt på sopran, alt, tenor og bas, og der er næsten altid plads til flere i koret – specielt på herresiden.

 

​Vestfynskoret øver hver tirsdag kl. 19.15 – 21.45 i Ambrosius Stub salen på Tobaksgaarden i Assens.

 

​Det forventes, at du kan synge rent, og at du kan orientere dig i et nodebillede. Det betyder ikke nødvendigvis, at du kan læse noder, men at du har rimelig nemt ved at tilegne dig musikken og teksten, samt at du kan finde rundt i nodematerialet. Som oftest kan du få hjælp af lydfiler her på hjemmesiden.

Samtidig forventes det, at du er indstillet på at forberede dig hjemme til øveaftenerne; som minimum at følge med i, hvad der er gennemgået på øvedage, hvor du ikke var til stede. 

 

Er du interesseret i at være med i Vestfynskoret, er du velkommen til at møde op til en øveaften og opleve, hvem vi er – eller også kan du kontakte formanden eller korlederen.

​Når du har været med et par gange, skal du til en stemmeprøve. Det foregår sammen med korlederen, som akkompagnerer og et bestyrelsesmedlem. Til stemmeprøven vil korlederen høre dig synge for at placere dig i den rigtige stemmegruppe. Du kan også få gode råd om, hvordan du kan forbedre din stemmebrug eller dit nodekendskab.

 

Vestfynskoret er et tilbud under LOF, hvortil tilmelding og betaling sker. Derudover er der et mindre korkontingent på pt. 200 kr. årligt.

Privatlivspolitik: klik her

© 2018 by Vestfynskoret